↩
Du arme, bedrøvede Enke
►Mistrøste dig dog ikke ►saa!
211Skulde han ei din ►Sorrig betænke
►som ►føder de Ravne saa smaae►?
►De Faderløses Fader,
Og fromme Enkers Trøst►,
329
(PS)
Som sig paa Ham forlader,
Det er Hans Navn ►forvist,