↩ En aftentime 4. oktober 1812 fremførte Grundtvig som afslutning på en lang dag for det sjællandske præsteskab sit store digt om Roskilde Domkirke. Digtet, der er bevaret i manuskriptform under overskriften “Roskilde” (Grundtvig-arkivet, fasc. 400.1), var skrevet med henblik på oplæsning denne aften ved 👤Dionysii landemode (et af to årlige provstemøder, jf. ►Bugge 1953, s. 82), og ideen til digtet var kommet til Grundtvig, da han under sommerens landemode havde betragtet domkirken i det bløde aftenlys (►Grundtvig 1814b, s. 104 f.). Det var et historisk-poetisk opråb til de sjællandske gejstlige, som Grundtvig ønskede at vække fra den kristne dvale, han mente de befandt sig i sammen med resten af Danmark. Digtet ligger heri i forlængelse af Grundtvigs forudgående landemodetale i juli 1812, hvor han i skarpe vendinger fordømte den oplysningsteologi, han så udfolde sig overalt i Danmark (►Bugge 1953, s. 87-91).