↩ Det er sandt, stort er, desværre, deres Tal iblandt os, som, naar Talen blev om, Herreskifte, kun vilde spørge som Eselet, om Byr43dens Vægt, som, for at beholde Liv og Gods, ja endog for at erhverve sig Guld, vilde forsage, ja forraade baade Drot og ►Fædreneland. Jeg siger, der ere mange, som vilde det, og hvo tør sige imod, hvo kan forlange andet Bevis, end det vi daglig see for Øine? At tale vidt og bredt om Penge, er vist ei min Lyst, men naar Guldkalven er vorden saa tilbedt 38 (VU) en Afgud, da Penge i en ugudelig Alder kaldes Sjælen i Livet og Staten, da de virkelig ere det Hjul, som i en saadan Alder synes at raade for al Bevægelse i Maschinen, maa ogsaa Pengevæsnet i et Land være det klareste Speil paa Folkets Tænkemaade, paa dets Sindelag imod Staten. Nu er det jo vist, at Man i vor Tid anseer en Stat som forloren, der ei besidder Forraad af ædel Malm, ei kan give sine Papirer Gyldighed efter Paaskrift; det er for vidtløftigt her at afhandle saa indviklet et Spørgsmaal, men det behøves ei heller, thi det er jo vist, at vort Pengevæsen er i stort Forfald, og bliver daglig slettere tilsyne, og hvorledes teer Folket sig ved dette Syn? det er kun Spørgsmaalet vi her have med at giøre.