her: mennesket, der som art er skabt af jord og bliver til jord, jf. ►1 Mos 2,7 og ►3,19. Den sproglige formulering er et lån fra det islandske pseudo-eddakvad ►Sólarlióð (da. ►Solsangen), strofe 47: “Det vidner / Hvad Gud sagde: / At Mand er Muldens Frende” (“Solens Sang” i ►B.C. Sandvigs danske eddaoversættelse (1783), bind 1, s. 16; jf. ►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 208).