Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Hvorfor kaldes vi Lutheraner? Prædiken paa Alle Helgens Dag

Ære være Dig, Gud Fader, Søn og Helligaand! som været haver før Dagenes Begyndelse, endnu er og bliver evindelig en sand treenig Gud. Læg Kraft 54og Velsignelse til Dit Ord, som er talet! Lad det opvække de Sovende, størke de Stridende, oplyse de Blinde og husvale de Bedrøvede! Bevar din Menighed, saa Helvedes Porte aldrig faae Overhaand; straf os ikke i din Vrede, og borttag ikke dit hellige Lys, enddog det forsmaaes og bespottes iblandt os; men lær os at bedrøves over vore forbigangne Synder, og skænk os da Hyrder efter dit Hjerte, som med Kraft og Frimodighed forkynde det saliggørende Ord reent og uforfalsket, og smykke Lærdommen med et opbyggeligt Levnet i Ydmyghed, Sagtmodighed, Taalmodighed og brændende broderlig Kærlighed! Beskyt dine Tjenere, Konger og Fyrster, og alle dem, som ere satte i Høiheden! lær os at lyde dem, ikke for Straffens, men for Samvittighedens Skyld, og at bære taalig alle Byrder uden Syndens! Bøi du deres Hjerter til din Frygt; lad dem huske, at deres Troner staa paa dine Fødders Fodskammel, og at ogsaa de have en Herre i Himlen, hos hvem der er ingen Persons Anseelse! O, lad Konger igen være din Kirkes Fosterfædre og Dronninger dens Ammer! Gud! vær du de Faderløses Fader, Enkers Forsvar, Betrængtes Hjelper og Fattiges Forsørger! O! er det muligt, da lad det blodige Sværd skjule sig i Balgen, saa vi igen maatte leve et roligt og stille Levnet i al Gudelighed og Ærbarhed, men fornemmelig, o Naadens Gud! lad os stride den gode Strid, fuldkomme Løbet og bevare Troen, 55indtil vi ved din Aands Bistand have overvundet den sidste Fiende, som er Døden, og komme did, hvor Tro, Haab og Kærlighed evindelig har hjemme! Bønhør os, vi bede, som du bød, ydmygelig i 👤Jesu Navn til dig, vor Fader.