Digtet
✂ Digtet til 👤Franz Volkmar Reinhard kan genremæssigt betegnes som et dødedigt, jf. 👤Sune Aukens definition i bogen ►Eftermæle. En studie i den danske dødedigtning fra Anders Arrebo til Søren Ulrik Thomsen (1998, s. 15). Grundtvig tegner et nuanceret billede af 👤Reinhard. Han roser ham for ikke at lade sig rokke fra troen på 👤Kristus og på forsoningen (strofe 13), men kritiserer ham for at gruble for meget og dyrke klogskaben fremfor den enfoldige tro (strofe 10 og 11). Det nuancerede er kendetegnende for Grundtvigs dødedigtning. Digtene var ikke ren panegyrik, men Grundtvig opregnede både stærke og svage sider ved den afdøde. 👤Sune Auken har formuleret det rammende: “det er langt vigtigere for Grundtvig at få sagt det, han mener er sandt [...], end det er at få sagt noget passende” (s. 133). Det er desuden særligt for Grundtvig, at han ikke tøvede med at fælde dom over den døde, og at han ofte udnyttede lejlighedsdigtene til at polemisere mod den samtid, han fandt ugudelig og åndsforladt.
✂ Der er to billeder, som dominerer digtet til 👤Reinhard. Det første er billedet af graven (med allusion til ►Es 57,1-2): vi hører om 👤Luthers grav (strofe 1, 9, 15); Bibelen, der er ved at blive begravet (strofe 7, 15); 👤Reinhards grav (strofe 16 f.); biskop 👤Balle på gravens rand (strofe 18-19) og Grundtvig, der ser ned i sin egen grav (strofe 21, 25). Det andet er billedet af vogterne (👤Luther, 👤Reinhard, 👤Balle og nu Grundtvig selv), der svinger deres sværd over graven. Her er to bibelske billeder sammenblandet: Grundtvig trækker både på ►1 Mos 3,24, hvor sværdsvingende keruber vogter indgangen til Edens have, og på ►Hebr 4,12, hvor Guds ord sammenlignes med et sværd. Grundtvig citerede også dette tekststed i sin ►Dimisprædiken: “Thi det Guds ord er levende og kraftigt, og skarpere end noget tveegget sverd, og trænger igiennem, indtil det adskiller baade ledemod og marve, og dømmer over hiertets tanker og sinde” (►Biblia 1787).
✂ Digtet kan inddeles i følgende afsnit:
- Strofe 1-4: 👤Luthers indsats med at oversætte Bibelen.
- Strofe 5-8: De senere tiders kasten vrag på den lutherske arv.
- Strofe 9-15: 👤Reinhards lutherske forkyndelse i en vantro tid.
- Strofe 16-17: Opfordring til Tyskland om at bede om en ny forkæmper for den lutherske kristendom.
- Strofe 18-19: Den lignende situation i Danmark: 👤Balle og lutherdommen på gravens rand.
- Strofe 20-25: Grundtvig som en ny, luthersk kæmpe i Norden.
Varianter
✂ Der findes en del varianter til digtet. Det blev første gang optrykt i ► Kvædlinger 1815, s. 151-161. Ud over at der her findes varians i ortografi og ordstilling, blev digtet forsynet med et “Tillæg” (s. 361-369), hvori Grundtvig forklarede, at de “bange Forventninger”, han havde udtrykt for Sachsen i digtet fra 1812, havde vist sig at holde stik. Hermed hentydede han formentlig til, at universitetet i Wittenberg var blevet lukket i 1813 under Napoleonskrigene, og at Wittenberg tilfaldt Preussen ved Wienerkongressen i 1815.
✂ I Grundtvigs levetid udkom digtet sidenhen otte gange i forskellige salmesamlinger, stærkt forkortet. Det kom bl.a. i ► Sang-Værk 1:1 1836, forkortet til ni strofer (strofe 1-8 og 24) og med adskillige ændringer i teksten, der koncentrerede den om 👤Luther og Bibelen. Denne version blev med enkelte småændringer optrykt i ► Sang-Værk 2 1870. Andre steder blev digtet forkortet til fire eller fem strofer, hvoraf nogle havde formen fra ► Kvædlinger 1815 og andre formen fra ► Sang-Værk 1:1 1836. Med forkortelsen ændrede digtet karakter. Fra at have været et digt om 👤Reinhard blev det til et digt om 👤Luther, og digtets genremæssige præg af dødedigt forsvandt. En liste over de forskellige varianter findes i ►Bibliografien bind 1, s. 78. En kort version af digtet kom siden til at indgå i Højskolesangbogens 2. til 15. udgave med melodi af 👤Hans Matthison Hansen (►Dam 1992, s. 99).
✂ I sin korte form har sangen i perioder været meget anvendt. Kirkehistoriker 👤Frederik Nielsen omtalte den i 1889 som “den berømte reformationssang” (►1889, s. 184).