↩ Til Slutning æsker jeg herved Anmelderens Erklæring om, hvorvidt jeg i de Ting Andre kan vide har løiet, eller ikke, samt om, hvorvidt han ved sin underlige Tale om Affectation havde isinde at stemple mig som en Hykler. Jeg æsker og venter en Erklæring, som kan sømme sig for en redelig Mand, som, naar han har kastet Skygge paa sin Næstes Sindelag, enten ligefrem vedstaar det som sin Mening, eller tilstaar sin Ubetænksomhed. En undvigende Dom vilde beskæmme ham selv, og Taushed erklærer jeg herved, for Tegn paa en slet Sag.