↩ Bag de mange navne, Grundtvig nævner og delvis gentager efter 👤Larsen (især ►1812, sp. 659), er der en række af først og fremmest tyske pædagogiske eller teologiske forfattere, som har været velkendte i samtidens teologiske kredse og diskussioner (som 👤Ernesti, 👤Semler, 👤Rosenmüller, 👤Løffler, 👤Kannabich, 👤Paulus, 👤Bauer, 👤Koppe). Disse er en broget gruppe af rationalister, supranaturalister og teologer af historisk-kritisk indstilling eller med en mere filologisk tilgang til de hellige skrifter. Grundtvig går især op i, hvorvidt de som han også anerkender 👤Jesu guddommelige natur (to-naturlæren). Under ét kan han betegne dem, han ikke bryder sig om eller deler overbevisning med, som ‘Bibelfjender’ (sp. 659).