↩ Imidlertid er det væsentligste diskussionspunkt for Grundtvig spørgsmålet om frelse ved nåde (som især 👤Luther, men også apostlen 👤Paulus er fortaler for) eller ved (gode) gerninger. Her angriber han direkte den gamle præsts præsentation af sig selv: “Jeg staaer muligen snart for Hans Domstol, der uden Persons Anseelse skal betale mig efter mine Gjerninger og retfærdigen tildele mig efter Fortjeneste” (►►“En gammel Præsts Skrivelse” 1811, sp. 847; 👤Paulus-citat: ►Rom 2,5-6 m.fl.). For Grundtvig står det fast, at kristendommen med 👤Luther bevægede sig bort fra den påståede katolske gerningsretfærdighed (►1812, sp. 626), ja, han kalder ligefrem den gamle præsts udsagn for falsk tro (►1811, sp. 1023).