Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Anholtstoget

7

Men gamle 📌Jylland, kære Fosterfader!
Som Dreng du holdt mig i din stærke Haand,
Da tyktes det mig klart paa dine Lader
At end i dig var Guds og 📌Nordens Aand:
Fra Øiet lyned end det gamle Mod
Naar lange Tirren hedede dit Blod,
Og rede var du til paa Jydeviis,
Som han din gamle Søn fra 📌Nørreriis,
Og mangen Gæv, som Saga i sin Bog
Afmalet har med favre, røde Stave,
At løfte Nakken over Trælleaag,
Og holde Voldsmænd under Tugt og Ave.
De gamle Sæder var endnu tilhuse
I Dont og Drik, i Klæder, Tungemaal:
279Med Sølverlaaget pranged fulde Kruse,
Ved Barselgildet spiste du af Skaal
Dit gode Øl, som i Kong Snios Dage;
Du varmed dig ved aabne Skorsteens Ild
Og Lyseklynen skinned klar og mild
Paa dine hardtad aldrig tomme Hænder,
Hvor Ladheds Søn ei kunde mættet sig,
Der blev ved Flid og Nøisomhed du rig,
Men aldrig saae jeg du dit Hjerte lukked
For den som under Armods Byrde sukked,
Og 👤Pauli Bud du fulgte veltilmode,
Med Ordets Tjener deelte du det Gode.
Det gjorde Du, fordi det Guddomsord
Han dig forkyndte fra den høie Stol,
Endnu for dig var Livets rette Sol;
Fordi uhyklet Herrens Naadebord
Du agtede for Livets bedste Gilde.
Ak, er hos dig nu ogsaa Aanden død?
Er Hæderskrandsen som de lange Tider
Har giennemblomstret, liflig grøn og rød,
Nu falmet dog og visnet hen omsider?
Umuligt vist, den kunde ikke prale,
Som om den bundet var i 📌Sydens Dale
Af Laurbærløv og farverige Blommer,
Thi den som du, var magre Hedes Søn
Kun brune Lyng og Porsen mørkegrøn,
280Men blomstred derfor og ei blot en enkelt Sommer:
Den mørknedes alt under Vintersky,
Naar Vaaren kom den lysnede paa ny.
Du stolt den bar ved 📌Oder som ved 📌Rin,
Da 📌Sjællands unge Olding tabte sin;
Ja til den Gud, jeg saae dig trolig dyrke,
Jeg har det Haab, han dig vil unde Styrke,
Saa Troldevid og Jettemagt til Trods
Du end en Stund dit stolte Arvegods
Kan gemme trofast i din Egekiste.
Ei nogen let skal Nøglen dig fravriste,
Men vogt dig nøie for den gamle Snog,
Der som en Lysets Engel gaaer omkring
Og vil fordærve hele Jordens Ring,
At han dig ei den skal af Haand udliste.