↩
274Forundres ei, men vend dit Øie did,
Hvor før sig løftede fra Taarnets Tinde
Det klare Skin ved skumle Midnatstid
For venlig om de blinde Skær at minde!
Der vaier nu hint Søuhyres Flag,
Og snarlig vil ►Kartovers Tordenbrag
►Forkynde ►Troldene, som feige lure
Med tændte Lunter bag de høie Mure,
For Ild og Død af Svælget at ►udlyne
Naar Dannebrog ►sig lader kæk tilsyne
Og høit sig løfter paa sin egen Grund.
Ja, seer du hist, hvor op fra Havets Bund
Sig Skummet vælter bag de ►bretske Snekker,
Hvor Stridsmænd vrimle paa ►de høie Dækker!
En Kamp hel varm her gives at bestaa
For danske Mænd og deres Baade smaa.