De stærke jyder (versafsnit 7)
✂ Én landsdel har undgået det moralske forfald. I Jylland findes endnu “Guds og Nordens Aand” (s. 278). Gudsfrygten viser sig i villigheden til at give almisser og kirketiende. Rettroenheden giver jyderne kraft til at modstå de apokalyptiske fristelser fra “den gamle Snog”, “Lysets Engel” (s. 280, jf. ►Åb 12,9 og ►2 Kor 11,14). Det kan være en indirekte støtte til den bevægelse nær Vejle, der senere blev kendt som de stærke jyder. Trods myndighedernes gentagne indgreb holdt de stærke jyder fast i ældre salmebøger og katekismeforklaringer (“dit stolte Arvegods”, ►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 899; ►Koch 1904). De nyindførte rationalistiske lære- og salmebøger afskyede Grundtvig ligeledes, men han delte ikke disse jyders pietistiske anskuelser.
✂ De københavnske læsere havde siden slutningen af 1700-tallet interesseret sig for den jyske nøjsomhed og fejrede fra 1787 👤Niels Ebbesen som en nationalhelt (►Frandsen 1996, s. 78-86). Det fjerde vers på side 280 om jydernes stolte march langs de tyske floder Rhinen og Oder kan knyttes til to historiske begivenheder. Den mest oplagte er folkevandringen mod Det Romerske Rige, for den jyske deltagelse havde længe været højt besunget.
* Det er dog uvist, hvilken stamme Grundtvig hentyder til. Cimbrerne var udvandret i det 2. århundrede f.Kr., men regnedes for germanere og altså ikke jydernes direkte forfædre. I sin verdenskrønike fra 1812 beskrev Grundtvig jyderne som efterkommere af de norske joter (►Grundtvig 1812, s. 307; ►Albeck 1968, s. 13 f.). 👤P.F. Suhm anså langobarderne for nordjyder, der udvandrede umiddelbart før Kristi fødsel. Langobarderne nåede at bo “adskillige Steder i Tydskland, Polen og Ungarn”, inden de i 500-tallet erobrede Norditalien (►Suhm 1790, s. 31).✂ Marchen kan også være en mere indforstået henvisning til den nyere historie. Året efter fremhævede Grundtvig de jyske troppers bedrifter i Nordtyskland under den Skånske Krig (1675-1679) og i Pommern under Store Nordiske Krig (1709-1720, se ►Verdenskrøniken 1812, s. 309 og punktkommentaren til “i Marken mod Ludvig og paa Stralsunds Volde”). Kamppladserne kan knyttes til Rhinen og Oder. I ►Verdenskrøniken 1812 sammenligner Grundtvig på side 309, ligesom i “Anholtstoget”, de modige jyder med de feje sjællændere: “Øboerne bleve ved at flygte i Skaane”.