De hellige tre Konger.
(En Barnesang.)
✂
Deilig er den Himmel blaa,
Lyst det er, at see derpaa,
Hvor de gyldne Stjerner blinke,
Hvor de smile, hvor de vinke,
Os fra Jorden op til sig.
✂
►Kommer Smaa, og ►hører til!
Jeg for eder sjunge vil
Om saa lys og mild en Stjerne,
Jeg det veed, I høre gierne:
►Himlen hører eder til.
✂
16
(VU)
Det var midt i Julenat,
Hver en Stjerne glimted mat,
►Men med Eet der blev at skue
En saa klar paa Himlens Bue►,
Som en liden Stjernesol.
✂
Langt herfra, i 📌Østerland
Stod en gammel ►Stjernemand,
Saae fra Taarnet vist paa Himlen,
►Saae det Lys i Stjernevrimlen,
Blev i Sind saa barneglad.
✂
185
302
(PS)
Naar ►den Stjerne lys og blid
Sig lod see ved Midnatstid,
Var det ►Sagn fra gamle Dage,
►At en Konge uden Mage
Skulde fødes paa vor Jord►.
✂
Derfor blev i 📌Østerland
Nu saa glad den gamle Mand;
Thi han vilde dog saa gierne
See den lyse Kongestjerne,
Før han lagdes i sin Grav.
✂
81
(US)
Han gik til sin Konges Slot,
Kongen kiendte ham saa godt,
Hørte ►og med Hjertens Glæde,
At det Lys var nu ►tilstæde,
Hvorom gamle Spaadom lød.
✂
Han med Søn og ►Stjernemand
Flux uddrog af 📌Østerland,
For den Konge at oplede,
For den Konge at ⓘ
tilbede,
Som var født i samme Stund.
✂
►Klare Stjerne ledte dem
Lige til 📌Jerusalem►,
Kongens Slot de gik at finde,
Der var vel en Konge inde,
Men ei den de ►ledte om.
✂
186►Klare Stjerne hasted frem,
Ledte dem til 📌Betlehem,
Over Hytten lav og lille
Stod saa pludselig den stille►,
Straalede saa lyst og mildt.
✂
303
(PS)
►Glade udi Sjæl og Sind
►
►Ginge de i Hytten ind,
Der var ingen Kongetrone,
Der kun sad en fattig Kone,
Vugged Barnet i sit Skiød►.
✂
📌Østerlands de vise Mænd
Fandt dog Stjernen der igien,
Som de skued i det Høie,
Thi i ⓘ
Barnets milde Øie
Funklende og klar den sad.
✂
Den var dem et Tegn saa vist,
At de saae den sande ►
👤Krist,
Derfor ►neied de sig glade,
Offrede paa gyldne Fade
Røgelser med søde Lugt►.
✂
82
(US)
Vil I Smaa ei ogsaa gierne
See den lyse milde Stjerne,
For den Konge dybt jer neie,
Som Guds Rige har i Eie,
Og vil lukke jer derind?
✂
187
17
(VU)
Seer I til den Himmel blaa,
Med de gyldne Stjerner paa,
►Der den Stjerne ei I finde,
Men den er dog ►vist derinde
Over 👤Jesu Kongestol►.
✂
Thi det Barn, som var paa Jord
Blevet er en Konge stor,
►Og han sidder nu deroppe,
Over alle Stjernetoppe
Hos Gud Faders høire Haand►.
✂
304
(PS)
►Neier eder kun, I Smaa!
Han fra Himlen seer derpaa.
►Sender ham med Hjertensglæde
Lov og Pris til høie Sæde!
Det er Røgelse for ham.
✂
►Stjernen ledte vise Mænd
Til nyfødte Konge hen►,
I har ►og en saadan Stjerne,
Og naar I den følge gierne,
Komme I til 👤Jesum vist.
✂
►Denne Stjerne, lys og mild,
Som kan aldrig lede vild,
Er hans Guddomsord det klare,
Som han lod os aabenbare
Til at lyse for vor Fod.►
✂ N. F. S. Grundtvig.