Kilde og mulige forlæg
✂ Kilden til digtet er prædikenteksten til Helligtrekongers søndag efter 1. tekstrække, ►Matt 2,1-12. For at tilpasse fortællingen om de vise mænd til en barnesang har Grundtvig udeladt Herodes' forsøg på at opspore den nyfødte konge.
✂ Der er ikke fundet egentlige forlæg til Grundtvigs digt, men han kan have hentet inspiration i salmer til Helligtrekonger i 👤Thomas Kingos ►Vinter-Parten (1689). Det drejer sig især om 👤Niels Sørensens “►Jesus Christ i Jødeland” (nr. 94; ►Kingo 1941, bind 4, s. 156-157) og 👤Kingos egen “►Det runde Himlens Stierne-Telt” (nr. 91; ►Kingo 1941, bind 4, s. 152-155).
* Både 👤Sørensen og 👤Kingos salmer er skrevet over ►Matt 2,2-12 og indeholder den traditionelle sammenstilling af Jakobsstjernen og stjernen over Betlehem, der svarer til den messianske forventning og opfyldelsen i 👤Jesus. Hos 👤Sørensen bedes der om, at Jesu ord vil lyse i hjertet (strofe 16). Hos 👤Kingo findes ledestjerne-motivet (strofe 4), og stjernen bestemmes som “Ordets Stierne” (strofe 8). Sørensens salme har samme versemål (fire trokæer) som Grundtvigs digt, men dog kun fire verslinjer i hver strofe.✂ Motivet med stjernerne, der blinker og vinker opad, i 1. strofe kan have forlæg i 10. strofe af 👤H.A. Brorsons “►Op! ald den Ting / som Gud har giort” (►Brorson 1734), der var optaget i de autoriserede salmebøger, hvor de pågældende vers var stort set uændrede (se ►Malling 1962-1978, bind 4, s. 217-220).
✂
Hvad skal jeg sige, naar jeg seer,
Hvor stierne-flokken blinker,
Hvor mildt enhver imod mig leer,
Og op til himlen vinker?
✂ (her citeret efter ►Troens Rare Klenodie (►Brorson 1951-1956, bind 1, s. 217-219). Om inspirationskilder i øvrigt, se ►Lundgreen-Nielsen 1980, bind 1, s. 357 f.