Grundtvig, N. F. S. De hellige tre Konger

Kilde og mulige forlæg

Kilden til digtet er prædikenteksten til Helligtrekongers søndag efter 1. tekstrække, Matt 2,1-12. For at tilpasse fortællingen om de vise mænd til en barnesang har Grundtvig udeladt Herodes' forsøg på at opspore den nyfødte konge.

Der er ikke fundet egentlige forlæg til Grundtvigs digt, men han kan have hentet inspiration i salmer til Helligtrekonger i 👤Thomas Kingos Vinter-Parten (1689). Det drejer sig især om 👤Niels SørensensJesus Christ i Jødeland” (nr. 94; Kingo 1941, bind 4, s. 156-157) og 👤Kingos egen “Det runde Himlens Stierne-Telt” (nr. 91; Kingo 1941, bind 4, s. 152-155).

* Både 👤Sørensen og 👤Kingos salmer er skrevet over Matt 2,2-12 og indeholder den traditionelle sammenstilling af Jakobsstjernen og stjernen over Betlehem, der svarer til den messianske forventning og opfyldelsen i 👤Jesus. Hos 👤Sørensen bedes der om, at Jesu ord vil lyse i hjertet (strofe 16). Hos 👤Kingo findes ledestjerne-motivet (strofe 4), og stjernen bestemmes som “Ordets Stierne” (strofe 8). Sørensens salme har samme versemål (fire trokæer) som Grundtvigs digt, men dog kun fire verslinjer i hver strofe.

Motivet med stjernerne, der blinker og vinker opad, i 1. strofe kan have forlæg i 10. strofe af 👤H.A. BrorsonsOp! ald den Ting / som Gud har giort” (Brorson 1734), der var optaget i de autoriserede salmebøger, hvor de pågældende vers var stort set uændrede (se Malling 1962-1978, bind 4, s. 217-220).

10

Hvad skal jeg sige, naar jeg seer,
Hvor stierne-flokken blinker,
Hvor mildt enhver imod mig leer,
Og op til himlen vinker?

(her citeret efter Troens Rare Klenodie (Brorson 1951-1956, bind 1, s. 217-219). Om inspirationskilder i øvrigt, se Lundgreen-Nielsen 1980, bind 1, s. 357 f.