Dansk Litteratur-Tidende
Redaktører og forhistorie
✂ I kraft af den første udgiver, teologiprofessor 👤Peter Erasmus Müller (redaktør 1811-1830), kan tidsskriftet betragtes som en uafhængig fortsættelse af ►Kiøbenhavnske lærde Efterretninger, der også blev udgivet af 👤Müller, men som i 1810 måtte gå ind af økonomiske grunde. 👤Müller havde til denne forgænger ved kongelig resolution fået ret til at optage anonyme anmeldelser, mod at han selv stod til ansvar for bladets indhold (►Kirchoff-Larsen 1946, bind 2, s. 339). Denne praksis fortsatte han i ►Dansk Litteratur-Tidende. Begrundelsen var, at Danmark var så lille et land, at alle i de litterære kredse kendte hverandre og kunne støde på hinanden i de københavnske gader, hvilket kunne afholde anmelderne fra at træde offentligt frem med deres kritik.
Trykker og trykkeri
✂ Tidsskriftet blev trykt og forlagt af hof- og universitetsbogtrykker Andreas Seidelin.
Indhold og bidragydere
✂ Langt de fleste bidrag er regulære – stort set altid anonyme – anmeldelser, både af fag- og skønlitteratur. Anmeldelserne er som regel uden egentlig overskrift, blot med titel eller titler og forfatter på det eller de anmeldte værker. Dertil kommer bidrag, hvor de anmeldte forfattere forsvarer sig over for deres anmeldere. Disse apologier er ofte ganske korte.
✂ Også nekrologer findes i tidsskriftet, ligesom man kan finde bekendtgørelser, fx fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, eller opgaveformuleringer til prisopgaver. Indimellem forekommer oversigter over den foregående måneds udkomne skrifter.
✂ Trods anonymiteten er mange af anmelderne kendte, fx den senere redaktør (fra 1831 og frem), 👤Jens Møller, 👤Hans Christian og 👤Anders Sandøe Ørsted, 👤Laurits Engelstoft, 👤Rasmus Rask og 👤Jakob Peter Mynster. Også redaktøren, 👤Peter Erasmus Müller, anmeldte.
Opbygning
✂ Tidsskriftet bringer omkring 1-3 anmeldelser eller andre bidrag pr. nummer. Ofte er anmeldelserne dog så lange, at de løber over flere numre.
Omfang og pris
✂ Hvert nummer er på 16 sider. Tidsskriftet er fortløbende pagineret pr. årgang; og ved årgangens slutning udkom der desuden en alfabetisk liste over omtalte forfattere og andre personer samt en omfattende alfabetisk indholdsfortegnelse. Indbundne eksemplarer indeholder ofte begge disse udenværker.
✂ Det er ikke lykkedes at opspore prisen pr. nummer – den har formentlig heller ikke ligget fast i bladets mere end tyveårige levetid.
Format og papir
✂ Et beskåret eksemplar (nr. 1) måler ca. 17,2 × 10,2 cm. Papiret er almindeligt, håndgjort papir med kædelinjer og uden vandmærke. Klummen måler ca. 13 × 7,4 cm.
Grundtvigs bidrag og forhold til tidsskriftet
✂ Grundtvig har kun bidraget i årgang 1811 og 1813. Det fremgår imidlertid af Grundtvigs anmeldelse af ►Sangen om ►Bjovulf i 👤Thorkelins ►udgave (1815), at han har følt sig dårligt behandlet (anmeldt) af tidsskriftet:
✂ ►Litteratur-Tidendes Udgiver har jeg igjennem flere Aar agtet og æret som jeg burde, ja af Agtelse for ham har jeg end ikke hidtil paatalt den Usømmelighed, at jeg er den eneste Forfatter han tillader grovelig at udskjældes og belyves i sit Blad (►Grundtvig 1815, sp. 1046).