Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Nytaarsnat eller Blik paa Kristendom og Historie

8

Dengang ved 📌Svarteraa de første 👤Lutherdrenge,
Med Gudsfrygt udi Sind, med frit og freidigt Mod,
Afskurede den Rust i Svenskens Hjerteblod,
Som havde sig indædt i 📌Danmarks Sværd saalænge;
Da aabnedes igen de gamle Kæmpehøie,
Da kom det saa, da maatte det sig føie
36 At 👤Snorro! du, og 👤Saxo! af Jer Grav
Igen opstod og tog Jer Vandringsstav,
Og gik i Land omkring, saagodt I Gamle kunde;
I snakkede nu Dansk paa Jeres Sønners Viis
Med hver en Adelsmand, hver Rosenkrands og Friis,
I gæsted, hvor I kom, hver Borger og hver Bonde,
Og satte Jer paa Bænk for Enden af hans Bord
Og glæded ham i Sind med Jeres snilde Ord.
Da var det og at du, vor store 👤Kristians Moder!
Da 👤Tyge du engang besøgte paa hans 📌Hveen,
Med Mester 👤Anders om de gamle Syngenoder
Saa ivrig skifted Ord, som om en Ædelsten
Med Straaleglands der sad i hver en gammel Tone,
Og du dig ønsked den til Smykke i din Krone.
Du fik dem, delte ud til Frøkener og Fruer,
Paa gammel Dronningvis, og du endnu dem har;
Thi Stads saa gammeldags er ei for vore Fruer.
Kun for at smile af hvad Oldemødre bar,
Vi gemme dem endnu, de gamle Kæmpeviser,
Som ikkun Kærlighed og Mod og Troskab priser,
Saadan som de saae ud i gamle Arilds Tid;
Thi gamle 👤Arild sad just i de samme Dage
Og sanked paa 📌Dragsholm med sindrig Kløgt og Flid,
Hvad der af Sagn og Skrift om 📌Danmark var tilbage.
Da 👤fjerde Kristian ved 📌Kalmar stred og vandt,
Der Dannebrog igen sig løfted under Ø,
37Da Kæmpen 📌Fredriksborg opvokste udi Sø,
Da 📌Grønland 👤Lindenov og Edda 👤Brynjulf fandt;
Da fandtes og en Mand som kunde sjunge
Om slig Bedrift og medens 👤Arbo sang
Med hellig Aand om Skaberværkets Gang,
Da rørte du, 👤Lyskander, kæk din Tunge
Om Verdens Herrers Værk; det bedre du forstod,
End dem at elske op af 📌Danmarks Kongerod.