Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Nytaarsnat eller Blik paa Kristendom og Historie

Værkets tilegnelsesdigt var en hyldest til faderen 👤Johan Grundtvig i anledning af, at han havde været præst i 50 år den 5. december 1810. I digtet fremhæves faderens gammellutherske tro i langt tydeligere vendinger end i tilegnelsesdigtet til faderen i Dimisprædiken, udgivet 14. maj s.å. Kritikken af den fremherskende rationalistiske kristendomsopfattelse og dens præsters mangel på luthersk kristendom kan ses som en genklang af omtalen af den femte reformator, 👤Luther, og hans efterfølgere i manuskriptet om Johannes Åbenbaring (Michelsen 1956b, s. 72 f.; Michelsen 1956a, s. 172 f.; se afsnittet “Reformatordrømme”).