Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Idunna. En Nytaarsgave for 1811

Paa de Træer lave, høie,
Frugter groe os til Behag,
Lystelige for vort Øie,
Liflige i Lugt og Smag.
Børn og Svage sanke op.
Alle lave Træers Top
For den Stærke maa sig bøie;
Hvo som dristig er i Sind,
Opad Stigens svage Trin
Stræber til de høie Grene,
Medens Frugten liflig sød
Stundom falder ham i Skiød,
Som sig ei mod den bevæger.
Den, som hentes høit i Top,
Den de Svage sanke op,
Den, som Styrken falde bød,
Den, som falder selv i Skiød,
Alle sprang af samme Rod.
Hver en Frugt er lige god.
Somme snakke om et Træ,
Som gav alle Træer Læ,
Og hvis Frugter er saa rare,
Her i Haven er det ei,
Ingen kan en sikker Vei
Til det Træ os aabenbare.
Venner! lad os nyde disse,
De allene er os visse.