Grundtvig, N. F. S. Idunna. En Nytaarsgave for 1811

143

👤Villemoes.

1801.

1

Kommer hid, I Piger smaa:
Strængen vil jeg røre,
Hver et Kys, I give maa,
For min Sang at høre:
Om saa bold en Ungersvend,
Alle vakre Pigers Ven,
Gladelig jeg sjunger.

2

Dreng han var, men som en Mand
Han at lege vidste,
Da os i vor egen Strand
Britten vilde friste;
Strømmen gaar mod 📌København,
📌Kongedyb er Strømmens Navn;
Der blev Legen øvet.

3

144Britten klarlig i den Leg
Maatte se og lære,
At endnu den danske Eg
Kæmper kunde bære,
At ei end var levet ud
Ætten af den 👤Svend og 👤Knud,
Som saa frit ham gæsted.

4

Legen med den røde Bold
Paa de vaade Enge,
Altid var fra Hedenold
Leg for danske Drenge,
I den Leg og i den Roes,
Bagerst gik ei 👤Villemoes,
Britten det har vidnet.

5

Saadant Vidne af hans Mund
Noget har at sige,
Og hans Færd fra samme Stund
Vidned det tillige:
145Tit han skyed under Ø
Legen paa den blanke Sø
Med de danske Drenge.

6

Drengen blev en voksen Mand,
Barnlig dog i Sinde,
Maatte han paa Sø og Land
Alle Hjerter vinde:
Sømænd bare ham paa Haand,
Og den favre Liljevaand
Gav ham sin at kysse.

7

Gerne han paa Haand og Mund
Kyssede den Hulde,
Var vel og en liden Stund,
Som han ikke skulde,
Men han var og blev en Mand
Kæk han drog til fremmed Land,
Manddoms Værk at øve.

8

146 Han er i den Keisergaard,
Mener I, han sviger,
Hvor han staar og hvor han gaar,
Danske Land og Piger?
Landet sviger han vist ei,
Derfor staar og borger jeg,
Pige, tag Dig vare!