↩
125Naar Foden er af Vandring træt,
Paa Bækkens Bred vi hvile,
De gamle Skygger ►trindt og tæt
Forbi vort Øie ile,
Hver Urt, som stod paa Bækkens Rand,
End ⓘ
lever grøn i friske Vand,
Og dufter os imøde.
↩
125Naar Foden er af Vandring træt,
Paa Bækkens Bred vi hvile,
De gamle Skygger ►trindt og tæt
Forbi vort Øie ile,
Hver Urt, som stod paa Bækkens Rand,
End ⓘ
lever grøn i friske Vand,
Og dufter os imøde.