Grundtvig, N. F. S. Idunna. En Nytaarsgave for 1811

XXVII
XXVI

Mai.

O hellige Natur! din Bog
Kan giøre lykkelig og klog.
O salige Uskyldighed!
At lægge sig som Oxen ned,
Saa mæt og træt af Dagens Møie,
I bløde Græs paa Bækkens Rand,
Og speile sig i klare Vand
Med alle Blomster for sit Øie!
Dog hvad er selv en saaden Fryd
Mod den ved Fløitens Tryllelyd,
At sidde med sin Elskerinde,
Og lade hende Krandse binde,
Og tage hende paa sit Skiød,
O, det er jo dog Liv i Død.
Har altid jeg en saadan Pige,
Maa Gud beholde Himmerige.
Man bliver ordenlig andægtig,
Naar man kan leve her saa prægtig.

XXVIII
XXIX