↩
Nu Tak! nu er vi gode Venner,
Og nu i al Fortrolighed,
Som kan sig mellem Venner ►skikke:
(Men for Guds Skyld forraad mig ikke)
Jeg er i Grunden ikke lærd.
94Men hvordan kan jeg da citere?
Ja, seer Du vel, for Venskabs Skyld
Jeg Dig vil aabenbare Mere:
Fra Verdens Skabelse til nu
Aar Attenhundrede og ti
Der skrevet er en Hoben Skrifter,
Som umanerlig Nytte stifter;
Thi mange af dem staar der i:
Det siger Povl, det siger Peer,
Og ikke en Stavelse meer,
Dem blade nu vi Lærde i
Og Ingen blader uden vi,
Og det er et uskyldigt Kneb,
Som mange grumme lærde Mænd,
Før Du og jeg var født, bedrev,
Som dagligdags bedrives ►end,
205
(PS)
At tage sig en Nævefuld
Af dette hersens Ruskomsnusk
Og strø det ►neder under Skriften,
Enhver maa grue, som det seer,
Og gruer meer, jo meer han seer,
95Og tænker: Kors! han som et Bæst
I al sin Tid maa have læst.
Det smager os, og seer Du, Kære,
Det er nu denne Ære
Jeg her vil stræbe at opnaa.
Men pas nu paa,
Og luk nu op dit Øre!
Saa skal Du faae at høre
Hvad knap Du kunde vente,
Og ►Edda ei fortjente.
Som i de fleste Ting og ikke i de færste,
Er ►og i disse Vers Begyndelsen det Værste,
Det Første er lidt høit, men synker nok med ⓘ
Tiden,
Og Du skal faa at see, det bliver komisk siden.