Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Idunna. En Nytaarsgave for 1811

4

Dog, Tid jeg ej vil spilde,
Thi den er dyrebar,
Med Snak om 📌Nordens Vilde,
Om hvad de ikke var
Og hvad de Stakler vare,
Een Dumhed jeg Dig bare
Fortælle vil, min Ven!
Og Dumheden er den:
De troede paa Guder.
80 Betænk engang, min Kære,
Hvordan det vilde gaa,
Hvis Een vi troede paa,
Saa kan Du deraf lære
Hvordan det vel saae ud,
Da Guderne var mange.
Med Anger jeg bekænder,
At jeg engang var gal,
I 📌Nordens Gudesal
Jeg gerne vilde spanke,
Ja selv til 📌Nordens Mænd
Jeg gerne vandred hen,
Det var min visse Tanke,
At der var meget Stort.
Jeg stirrede saalænge
Paa hvad de gamle Drenge
I Verden havde gjort,
At hardtad jeg blev ked
Af al den Herlighed
Som jo en Blind kan see
Fra Vesten indtil Østen.
81Nu er det Gudskelov forbi;
Som al min høie Poesi,
Nu har jeg min Forstand igen,
Og Gudskelov at selv den kom,
At ikke selv i Alderdom
Jeg skulde gaa til den;
Thi Syndernes Bekændelse
Naar Man af Synd er ked,
Og Sottesengs Omvendelse
Er mislig som Man veed.