↩ I den Time ►raadte for 📌Reidgotaland, som nu kaldes 📌Jylland, en Konge som ►Harald hed, og han havde meget Rige at styre, men nu var han gammel og dertil sønneløs, thi kuede ham tvende hans Jarler ►saa, at han maatte yde dem Skat. ►Harald havde sin Hovedborg udi 📌Aarhus, og did kom ►Heidrek engang med sin Flaade. Kongen ►undfik ham med dyrebart Gilde og bød ham have ►Fredland hos sig, og ►Heidrek tog gladelig mod Budet, og gik til Borgen med sit Folk og var der enstund. Det var en Dag, at Kongen talte meget Sølv paa Bord, da spurgte ►Heidrek: hvem skal have det meget Sølv, eller vil du sælge det ►for Nødtørfts Skyld, selv vil jeg lægge Penge for mig og mine Mænd, mens vi dvæle her; men Kongen sagde ham da, hvordan det var anderledes fat, og at det var Skat til hans Jarler. Stor Skam tykkes mig det, siger ►Heidrek, at saa vældig en Konge maa ►skatte til Mænd af ringere 47Æt, og er det 476 (PS) mit Raad at ►lade Vaaben skifte, men Kongen svarede, at det havde han prøvet, men faaet ►Useier tit, og som de nu talede længere sammen, da blev Udgangen den, at ►Heidrek skulde stride mod Jarlene, og, om han vandt, have ►Helga, Kong ►Haralds den eneste, deilige Datter til Viv. Nu uddrager ►Heidrek til Jarlemøde, men aldrig saae Jyder før noget Sværd at bide som ►Tirfing, thi for dets ►Egge falde Mænd som Kviste, og Rædsel betager alle dem, som nær ►ere stædte. Jarlene falde nu begge, og deres Rige lægges under Kongen, men ►Heidrek faaer ►Helga til Brud med ►Konningenavn og ►Hælvten af 📌Jylland at styre. ►Helga fødte en Søn som blev kaldet ►Angantyr, men ►Harald avlede ►og en Søn i Alderdom, som ►Haldan hed, og de voksde op til dygtige Mænd, medens Vinterne gik.