↩ 474 (PS) Det var engang, at ►Høfund gjorde et kosteligt Gilde og bød til sig alle Stormænd i Riget, ►uden ►Gissur og hans ►Fostre. Det ►fortrød ►Heidrek storlig paa, og lovede at ►spilde Gammen i Sal, og om Aftenstid, ►der Mænd sad over Drikkebord, kom han ►gan44gende► ind til Manges Harm. ►Høfund Konge gik tidlig at sove, men Gæsterne sadde efter, da fløttede ►Heidrek sig ned fra Høisædet midt paa Bænken, og ►som ham ei skortede Kløgt, vidste han ►saa at tale Mænd imellem, at der blev Trætte og Bulder, og ►enddog ►Angantyr stillede Mange tilfreds, æggede dog ►Heidrek ►saa en Gæst, at han slog sin Nabo ihjel. Da lo han første Gang og mælte, at ei var Gildet priseligt, naar rød Væde ei randt paa Dug, thi, siger han, ligeligt er det, at de som drikke saamegen god Vædske give Husbonden nogen igen. Ei tyktes dog ►Høfund ►saa, thi han dømte ►Heidrek at være fredløs af Riget; ei nyttede det, hvad ►Hervor talede imod. ►Heidrek maatte da ►gange af Land og hans Moder fulgte ham paa Vei, men ►der de skiltes, gav hun ham ►Tirfing og bød ham vel at fare. ►Angantyr var ►og ►gangen med og fulgte ham længere, men som de nu ►ginge og taledes ved, da kom ►og Talen paa den ►Adskillighed som var mellem ►Høfund og ►Hervor, og det ►mælde ►Heidrek: fredløs gjorde min Fader mig, men vist skal jeg gøre Noget derimod, som ham værst skal synes og han sent skal 45glemme. Med det Samme uddrog han ►Tirfing af Balgen, men ►der det lyste som Gnister af ►Eggen, da gjordes Alting vildt for hans Øine, og paa ham kom Bærsærkegang. Som de Brødre nu der vare ene To, men ►Tirfing maatte vorde Mand til Bane, hvergang det uddroges, da fik ►Angantyr ►Banehug, og det var hin første ►Nidingsid som virkedes med 475 (PS) Sværdet. ►Heidrek ►lod ilde over Værket, og gik til ►Ubygder og var længe i Skov, og skød sig Dyr og Fugle til Mad, men ►der han besindede sig, at ei var det godt Frasagn, at Intet skulde vorde til Tidende om ham, uden det, som han mindst vilde høre, da kom han ihu, af hvilken berømmelig Æt han var oprundet og hvor store ►Idrætter hans gamle Frænder havde virket, og nu foer han frem, til han fandt Vikinger og gjordes ►brat deres Høvding.