↩ 20 ►Der ►Od og de elleve Brødre længe med Gammen, med Frygt og med Haab havde seet paa den Strid, ►ginge de afsides hen at prøve ►Størke og Sværd. Det siger ►Od: Een imod Een, om ei Modet jer svigter og Ingen skal hjelpe den Anden. ►Saa blev stadfæstet, og modig gik ►Hjarvard frem, men snarlig faldt han til Jord og koldere Mund end ►Ingeborgs maatte han kysse. De Bærsærker ►gnove i Skjolderand og Fraaden stod dem af Mund, men ►der ►Hervard kom og det gik som før, han faldt død til Jord, da rakte de Tungen af Hals og skare med Tænder, som ►Blotnød brølede de, og det skingrede høit i Bakkerne efter. ►Seming opfoer som en Galen, og ►søgte saa fast paa ►Od, at han havde Nok med at værge sig for ham, og længe sloges de ►saa, at ei kunde siges, hvem der skulde vinde. ►Paa det Sidste kom det dog saa, at ►Seming fik Saar ►over Saar, men gav sig dog ei, før hardtad alt Kødet var hugget fra Ben og ►Orvarod ei kunde finde paa ham en ublodig Plet, da var alt Blodet udrundet, og død faldt han ned. Siden opstod En efter Anden, og Udgangen blev at ►Orvarod fældte dem alle; ►svar var hans 21 ►Møde, men ingen hans Saar, saa vel havde duet hans Silkebrynie.