↩ 456 (PS) De Bærsærker alle ►gange for ►Andgrim frem ►mod ►Stævnedag, og bede om Vaaben. Han ►oplader en Kiste med kosteligt ►Hærfang og giver dem alle godt ►Værge: ►Seming faaer ►Hrotta og ►Hjorvard ►Mistiltein, men mest er derom at tale, at ►der ►Angantyr ene staaer vaabenløs, da rækker den gamle ►Jotun ham ►Tirfing, ►siger ham ⓘ Sagn om dets Ophav og om hvad ►Svafurlam ►mælde. Sandt er 17det, siger han, hint bedste Vaaben er dette og dog ►dennesinde ►nødtørftigt, men vogte dig vel at drage det til Skemt! thi lædskes vil det med Mandeblod før det farer i Balgen, og om saa hændes, at du faaer Bane, da skal det lægges i Høi med dig og ei komme meer i Daglys, thi Ondt er mælet derover af døende Mand.