Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Idunna. En Nytaarsgave for 1811

Udgivelsen af Idunna. En Nytaarsgave for 1811 blev annonceret første gang den 28. december 1810 i Kjøbenhavns kongelige alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger (Adresseavisen). Annoncen lød: “Fra Pressen er udkommen: 1) Iduna [sic], en Nytaarsgave / for 1811, af C. B. S. [sic] Grundtvig, Cand. i Theolog. med 12 / fine Kobbere, stukne af 👤Juri, for 16 mk. i Mat.[erie], indb. paa / Velin og Skrivpapir mere (…) faaes / hos 👤G. Bonnier i Kronprindsensgade 33”. Forlæggeren og trykkeren var således 👤G. Bonnier, men titelbladet oplyser, at bogen er trykt i flere bogtrykkerier; nederst på sidste side af “Sværdet Tirfing” fremgår det, at denne del er trykt hos 👤P.D. Kiøpping. Adresseavisens annonce stod under overskrifterne “Tilkjøbs anvises” og “Nytaarsgaver”.