↩ 16 (US) Saare forskellig er den udvortes Tilstand, hvori ►Ordets Tienere mel 256 (VU) lem os befinde sig, fra hine hellige Apostles og alle deres, som forkyndte Kristendommen i ►de første Dage. Gennem Trang og Forfølgelse maatte de kæmpe sig frem mellem Byer og Lande, ►udjoges af Synagogerne og stenedes paa Torvene, ja ►hvo, som ihielslog dem, mente at Guddommen tientes ved hans ►Idræt ►. Vi ►stande under kristen Øvrighed, som ei blot tillader men ►under Ed ►tilholder ►Ordets Tienere at forkynde 👤Jesu saliggiørende Lære►; de leve ►af Ordet, i Ro svinde deres Dage, uden Frygt kunne de træde frem i ►Templet og tale til 14den forsamlede Skare. Maaske har, desværre, selv dette indviklet dem saa dybt i Jordens Sysler, maaske har selv denne Ro og Sikkerhed kølet deres ►Nidkærhed for det hellige Kald, men at binde deres Tunge, at forjage Herrens Ord fra deres Læber, det kunde jo dog Saadant ikke mægte. Dog, saa ►adskillige end Tiderne ere, ligne de alligevel hinanden udi mange Dele. Nu, som da, udøses Haan og Latter over den, som ►byder Menneskene knæle i Støvet for det Navn, der er over alle Navne, ogsaa nu er 👤Kristus ►en Forargelse og Daarlighed i Manges Øine, og vore Dages Vantro er saameget ►kaadere end hines, ►som den ei udspringer af anden Tro, men af Troens fulde ►Savn. Paa usikkre og møre Støtter hviler, nu som da, de fleste Menneskers Tilfredshed med sig selv, ogsaa nu ►skære Mange Tænder, naar alt det Jordiske, hvorpaa de stolede, rives bort fra deres Øine, naar alle de ►Udflugter, hvormed de søgte at ►daare og søvndysse sig selv, ►henveires af Ordets Kraft naar de nødes til at ►stande med blottet Inderste for Gud og deres Frelser, randsage Hiertets ►Dybheder, og erkende af hvilken Aand de drives.