↩ Naar 👤B. derimod spotter med Venskabet mellem 👤Rahbek og sig, og deres personlige Forhold, da harmes vi med Rette, ikke allene, fordi det Latterlige her er aabenbar ►indtvunget, men ogsaa og vel især, fordi han her røber en Ringeagt for sig selv og Noget af det Helligste, Mennesket har paa Jor188den, som oprører os. Ei stort bedre er det med hans Forsøg paa at gøre 👤Pastor v. Gehren latterlig, ved at sige om ham, at han vogtede den kalvinske Kirkes Faar, men dette kunne vi dog anse for en blot Genlyd af den gamle Vise, som var ny i hans unge Dage.