Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Giengangeren og han selv, eller Baggesen over Baggesen, med et Tillæg.

↩ — — sig løs fra Smigerslendrianen,
For værdigen at digte for sit Land,
At han maa dybt sig ind i Hjertet bore,
Hvad Lysets Guddom i hans Hjerte skrev,
At Digtren kaldet blev, til mer, end til at more,
Sig selv, sin Pige, Pøblen og de Store,
Og at hans hellige, hans høie Kald det blev,
I Smil, og Graad, i Alvor og i Latter,
At sprede Nutids Taage, Døgnets Dunst,
Og vise Jorden Evighedens Datter,
Den Himmelske hvis Skønhed Ingen fatter,
Som ►Tidens Krands og Mængdens Bifald skatter.