↩ At dette er den Hensigt, som aabenbarer sig gennem hele Digtet, tør ►Rec. paastaa, og havde det været almindelig erkendt, vilde derved mange skæve og ensidige Domme være blevne kvalte i Fødselen, eller, hvor de opvokste af ond Rod, have mødt fortjent Ringeagt. Ingen faaer vel isinde her at indvende, at Digteren dog vel ved hint Navn kun vilde forkynde, at han fra nu af vilde til at føre et ret 178alvorligt Digterliv, og at hans vittige, behagelige Digtervandring, hvilket Gud forbyde! nu var endt; men jeg anmærker det, baade fordi jeg troer, dette egenligst var Digterens Mening, og fordi vi fra denne Standpunkt se ham, som sit eget Genfærd omvandre paa kendte Steder og forskrække ►saa gamle Venner. Hvad vi altsaa ►kunne vente i dette Digt, er en Troesbekendelse og et Skriftemaal forenet med andre Synderes Tugtelse, og at vi ei heller finde andet end dette, veed Enhver som læste Bogen. Vel er det ei ►Rec. ubekendt, at Mange ►have troet sig beføiede til at anse disse sidste som Hovedsag, og hine som Skjul, som umente eller kun halvmente Yttringer; men den som ene holder sig til Bogen, vil neppe istemme denne fornærmende Dom. ►Læseren træde hen med mig for Hjørnestenen, og lytte til Digterens betydningsfulde Enetale!