Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Et Par Ord om vore Oldtids Minder

1664 📌Dannemarks Drot gjorde Sit, ved at kaare Mænd, der skulde vaage over Fortidens Minder, og af dem tør vi, paa Fortids og Nutids og Fremtids Vegne, fordre det skarpe Blik og det modne Overlæg, der sømmer sig for Mænd, som handle for Tidernes Øine, og paa hvis Hoveder Brøden vil ligge tungt, dersom Efterslægten stander fremmed i 📌Norden, kun ved Bogstavens skøre Baand knyttet til sine gamle Frænder. Vel indser jeg, at det ei nytter at tale om almindelig Fredlysning; men hine Mænds Pligt er det, at sørge for, at Ødelæggelsen vorder saa uskadelig, som muligt. Først og fremmerst maa det overholdes, at ingen Høi, til hvilken gamle Sagn ere knyttede, eller som ved sit Udvortes forkynder sin Indbyggers Høihed; og ingen Stensætning, der ved Leie og Udstrækning vidner om, at Sysselets Mænd der havde Thinghold eller Blot, vorder forstyrret. Det Samme gælder, naar flere Høie danne en mærkelig Ring, og intet Sogn, som eier Høie, bør aldeles blottes* Hin Recensent siger, at der i det mindste bør altid være een Høi i hver Provinds, men saalidet jeg kan nægte, at det var det Mindste der kunde være, synes det mig dog virkelig at være saare Lidet, og beklageligt vil det være dersom Kommissjonen lader sig nøie dermed. . Dette Sidste kan eller bør dog slet ingen Vanskelighed have, thi, foruden at den Jordplet som derved siges at blive spildt, kun vorder det under den Forudsætning, at alle de kommende Tidsaldre nedsynke i Dorskhed, findes dog endnu ofte en saadan Høi paa Præstens Agre, og en Usling maa han være, hvis han finder det Bud haardt, at lade den stande urørt. Alle de Høie, der saaledes fredlystes, burde ei udgraves, med mindre mærkelige Sagn lode formode, at noget Synderligt laa skjult deri, thi et sandt Raseri maa det nævnes, at omstyrte de fagreste Høie, der kun urørte have deres fulde Betydning, for at sammenskrabe smuldrende Lerpotter og afslebne Stene, hvis Mængde Intet lærer os. Ville vi vedblive hermed saaledes som hidtil, da vorder Følgen, at vi, for at sanke Oldtids Minder, forstyrre og vanhælde de herligste, og bandes med Ret af vore Ætmænd.