1190 155 (PS)
►Sagas Tempel.
(Ved 👤Johannes Müllers Død.)
✂
►Saga! hellige Mø!
►Hisset i ►Søgnabeks Sale
Skued jeg undrende dig
Tømme med ►Odin det gyldne
Tidernes skummende Bæger.
✂
Høit fra skinnende Bænk
Toned din kløgtige Tale,
►Odin forstod den, men ei
►Fuldelig Kløgten at fatte
Mægtede Sønner af ►Askur.
✂
1191Skjalden lyttende stod,
Tonerne fyldte hans Øre,
Og i hans Epos ►fornam
Undrende Menneskeslægten
Klang af din Tale til ►Odin.
✂
156
(PS)
►Askurs Sønner et ►Hof
*►Tempel.
Bygged ►ukendte Gudinde,
Du dig fra skinnende Bænk
Bøied, din Dyrker at skænke
Kløgt, som at fatte han mægted.
✂
Tider ►runde forbi,
Klangen Man vilde begribe,
Klangen i Lyde henrandt,
►Krøniken blev din Præstinde,
Hende allene Man dyrked.
✂
Skjalde lytted igen,
Fanged de vekslende Toner,
Og i den dobbelte Lyd
Hørtes til ►Under for Slægten
Klang af din Tale med ►Odin.
✂
Men – hvad skuer jeg hist!
Knæler ei sølvlokket Olding?
📌Hellas! o det er din Søn!
Se hvor han reiser det første
Alter i Sagaens Tempel!
✂
Vidt han vanked paa Jord,
►Veied de mystiske Frasagn,
►Barnlig bekender han dog:
Tidernes Veksel allene
Styre alraadende Guder.
✂
Tider rinde saa tungt.
Skjaldene lytte ei længer.
►Saga! Man ►smitter dit ►Hof,
Selvkloge kun med din Terne
►Krøniken ville de bole.
✂
157
(PS)
Vend dig Øie! fra Syd
Høit mod det isfulde 📌Norden!
Se om ei Klippernes Søn,
Skuende stolt over ►Midgard,
Ydmyg nedknæler for Guder!
✂
Skjalden lytter saa nær,
►Odins og ►Sagas ►forborgne
Taler han røber i Sang,
►Volas de hellige Toner
Klinge i festlige Taushed.
✂
Tider rinde forbi,
Skjaldene lytte ei længer,
Svundet er hellige Klang,
Søndret i jordiske Lyde.
►Saga! hvor findes din Dyrker?
✂
1192Øiet tindrende ser
Knæle blandt 📌Norriges Fjelde
Sølvgraa en Olding i Kraft,
►Saga han reiser et Alter,
Stenen med hellige Runer.
✂
Stivt nedstirrer hans Blik,
Stirrer paa Skjaldenes ►Draper.
►Edda det løfter igen,
Ydmyg han beder, og ►Saga
Tolker ham Tidernes Jertegn.
✂
►Trindt ham knæler en Flok.
Rundt om hans kneisende Alter
Sanke sig Stene i ►Krinds,
Ristet paa hver er Gudindens
Navn, thi hun ►bygger i 📌Norden.
✂
158
(PS)
Dorsk er Slægten, og ei
►Saga! din Tone den fatter.
Selvklog opstaar den igen,
Altid den kun med din Terne
►Krøniken lyster at bole.
✂
Hvor skal Øiet ►henty
Drevet fra Syd og fra 📌Norden?
Der hvor i 📌Alpernes Ly
📌Hellas og 📌Norden henflygted,
Der vil jeg søge din Dyrker.
✂
Se! han knæler der alt,
Beder i rungende Toner
Tiden vil døve hans Røst,
Krampe vil stille hans Tunge,
Se hvor sig stramme de Sener!
✂
Høit paa Tidernes Grus
Stræber han Altret at reise,
Ak! men han mægter det ei,
Halvt er det reist, og han segner,
Segner af Kampen udmattet.
✂
Tiden rinder saa tungt.
Ingen vil knæle Gudinde!
Ydmyg i Templet, men stolt
Boler den selvkloge Skare,
Spottende dig, med din Terne.
✂
Rind kun Taare fra Kind
Ned paa det halvreiste Alter!
Halvt det ►til Tidernes Gru
Staar, og den Haand som det reiste
Kraftløs i Graven henvisner.
✂
159
(PS)
Væd kun Taare min Kind!
📌Alperne Templet ei værge,
Storme fra Øst og fra Vest
Buldrende mødes og ryste
►Sagas det hellige Tempel.
✂ Nik. Fred. Sev. Grundtvig.