↩
Til Slutning kun en lille Bøn!
Du er ►Apollos egen Søn,
1136Ja veed endog hans græske Navn.
Jeg fusker lidt paa Rimeri,
Men føler nu et hæsligt Savn,
Det kunde du mig let erstatte,
154
(PS)
Hvis du i et Par Ord lod dratte
En splinterny Difinition
Paa hvad Man kalder Poesi.
Jeg skønner af din Recensjon
At du har grublet dybt i Sagen,
Og du alt der har lagt for Dagen,
At Poesien er en Gave,
Som Man kan have og dog ikke have;
Det er for høit for mig endnu,
Men ei jeg tvivler paa at du,
Med al din Tydeligheds Gave
Det kunde mage saa og lave,
At jeg begreb din Mening.
Da vil vi digte i Forening
(Thi inhumant det var, ifald
Du nægted rent mit Digterkald),
Og alt det gamle Skramleri,
Som jeg har hidtil rodet i,
Med ►Draper og med Sagaflokke
Skal mig ►vist ikke mere lokke,
Thi nu jeg finder det er sandt
Hvad du med megen Kløgt udfandt,
At disse halvopædte Grene
Og disse sorte Runestene
Er ikkun idelt ►Lapperi
Og ►Fanden ikke Poesi.
Nei, vi foruden Maal og Tal
►Melydrier udgyde skal,
Og dersom Nogen da tør sige,
Den Humor er ei Poesi,
Ham drukne vi deri.