Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Bod og Bedring. (Til Hr. Gundelach.)

1

Forbandet den Poet, hvis Pose gik itu,
Og spildte alt det Kram, hvorfor jeg pines nu!
Dog, nei, kun utro Pen! forbandet være du!
Jeg har jo sagt dig det saa tit,
At førend du med Sort paa Hvidt
Dig gjorde lystig over Noget
Du skulde tænke efter først,
Og ikke løbe hen i Taaget.
Til 👤Baggesen og 👤Oehlenschläger
Du havde Lov at give Streger,
Der vidste du, du kunde staa dig;
Men var du ikke slet saa dum,
Du maatte vidst, hvordan det vilde gaae dig,
Naar du tog fat paa 👤Gundelach,
Som rimer sig, betænk! med Snak.
Hvor kunde du dog Andet vente,
End at du der fik Snak med Rente?