↩ Da Grundtvig i 1815 optog mindedigtet over 👤Riisbrigh i ►Kvædlinger (s. 130-132), forsynede han det med et selvkritisk “Tillæg” (s. 132 f.). Heri betragter han bl.a. digtet som et udtryk for den opfattelse, at der uafhængigt af 👤Kristus findes en visdom, som giver adgang til troen. Grundtvigs selvkritik skal ses på baggrund af, at han i mellemtiden havde gennemlevet sin store krise (1810-1811), der af ham selv blev udlagt som et kristeligt gennembrud.