Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Indbydelse til Gamle Nordens Venner

Naar jeg derimod troede at se Nutiden hærde sig mod ethvert Indtryk, det næste Øiebliks Vindpust ei kunde henveire, og hurtig vende sig bort fra hvert Syn, der ei var dens eget Billede, var jeg nær ved at fortvivle; men hint Ønske blev Trang; vilde jeg friste mer end Plantens Liv, da maatte jeg træde i Kamp mod alle Hindringer, lukke Øiet for alle Hensyn. Jeg gjorde det, og nys aabnede jeg min Bane ved at fremstille det vældige Asalivs Omrids. Ei var mit Maal at hidlokke Mængdens Øine, eller kildre dens Ører ved kælne Toner; men at vække den indre Sands, hvor den fandtes, 10og for den henpege paa gamle 📌Nordens Storhed. Om jeg naaede Maalet, ved jeg ikke, men kun under den Betingelse er det, jeg her kan indbyde mine Landsmænd til at gøre det muligt for mig, i en fortløbende Række at fremstille de betydningsfuldeste Optrin af Nordens Helteliv, fra den Time, da Asamanden Odin inddrog i Nord, indtil den Stund, da Palnatoke stræbte for gæves i 📌Jomsborg at fængsle den flygtende Kraft og reise et unedbrydeligt Tempel for de styrtende Aser * Dette Kraftens Krampetræk i Dødsstriden har jeg alt søgt at fremstille i dramatisk Form, for der, og i Fremstillingen af Gudelivet at have de to Punkter faste, mellem hvilke jeg maa bevæge mig. Jeg anmærker det her, for at være aldeles uskyldig, hvis Nogen skulde faa den daarlige Tro, at jeg, i hint Optrin, har villet give et Sidestykke eller Modstykke til en 👤Oehlenschlägers mig end ukendte Drama..