Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Indbydelse til Gamle Nordens Venner

Dog, der ligge de, hyllede af Støv, sete af Faa, forstaaede af Færre! Tidlig vendte mit for Nutiden gruende Øie sig længselsfuldt, ahnende mod dem, og fra den første Time det begyndte at 9oplades for Aanden i de dunkle Kvad og vanhældede Sagn, var det mit eneste Ønske at kunne dele Synet med mine Landsmænd; thi det var jo og deres Fædre og deres Fædreguder, blandt hvilke jeg vandrede, som jeg beskuede med den hellige Lyst; ogsaa De maatte (saa mente jeg) føle sig trængte af den samme Gru til stundum at søge et Fristed, og hvor var et skønnere end i Fædres Kæmpekreds!