↩ Kritikken forstærkes i str. 7, hvor 👤Oehlenschlägers digtning fremstilles som “klædt i Sydens Glans” og 👤Oehlenschläger selv som en 👤Olav Tryggvason. Han var Norges første konge, der havde været i eksil sydpå, før han blev konge, og han mistede livet i slaget ved Svold mod den danske 👤Svend Tveskæg. 👤Oehlenschläger har ifølge Grundtvig ikke forstået myterne og kilderne, og derved bliver hans digte uhistoriske (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 297). Grundtvig selv er derimod klar til at gribe oldtiden og fremstille den som lydene fra Nordens gravhøje, der nok kan skræmme, men “Ei smelte kan, som Tonerne fra Syd” (str. 8). Solen og syden er billedet på kristendommen, og 👤Oehlenschläger fremstilles altså som en del af den kraft, der lagde de nordiske guder og helte i graven (►Auken 2005, s. 166); det er ikke Grundtvigs ærinde.