↩ Nu derimod, da Enhver, som ei er ganske blind paa det indvortes Øie, maa erkende, at to Mænds Arbeider i samme Fag ei vel kan være hinanden mere ulige end 👤Holbergs og Deres, maa vist Deres Haab og Tro kaldes komisk. Jeg mener at De selv maa indse, at Alt hvad der i ►Arlichino skal nævnes komisk, beroer paa Intrigen, som klemmer Figurerne hen paa en Punkt, hvor de ei tør være sig selv. Jeg tiltroer Dem ogsaa at kunne se, at netop det Modsatte er Tilfældet hos 👤Holberg, at Intrigen, langt fra at være den komiske Sol, endog sjelden er Brændpunkten hvori Straalerne samles; men enten blot den Flade hvorpaa de spille, eller en af Straalerne. De maa da enten tilstaa, at ►Musen har vinket Dem forgæves, eller, at De har givet noget ganske Andet, end De gav Os Ret til at fordre.