↩ I begyndelsen af 1800-tallet blev den tyske romantik introduceret i Danmark. Det skete dels gennem 👤Henrich Steffens’ forelæsninger på Elers’ Kollegium, dels i form af 👤Adam Oehlenschlägers romantiske (program)digt “Guldhornene” fra 1802. I november-december 1802 holdt 👤Steffens ni forelæsninger under titlen “Indledning til philosophiske Forelæsninger”. Her fremlagde han idéen om den enhed mellem natur og historie, som han fandt beskrevet hos tyske filosoffer som 👤Friedrich Schelling og brødrene 👤Friedrich og 👤Wilhelm Schlegel. Både Grundtvig og 👤Adam Oehlenschläger overværede disse forelæsninger. 👤Steffens havde allerede før forelæsningerne fået direkte betydning for 👤Oehlenschläger. Under en seksten timer lang kombineret samtale og spadseretur i sommeren 1802 sammen med 👤Oehlenschläger havde 👤Steffens redegjort for romantikkens filosofi. Dagen efter samtalen, der sluttede klokken tre om natten, var 👤Oehlenschläger gået hjem og havde skrevet “Guldhornene”. Grundtvigs tilegnelse af den romantiske filosofi var derimod præget af både modstand mod dens forudsætninger og en endnu uafklaret forståelse af (dele af) dens indhold. I sin dagbog skrev han for dagene 16.-18. januar 1802: