Grundtvig, N. F. S. Om Oehlenschlägers Baldur hiin Gode

Genre og form

“Om Oehlenschlägers Baldur hiin Gode” er en blanding af anmeldelse, poetologisk funderet litteraturkritik og personligt dokument.

I Den unge Grundtvig og andre Essays har 👤Emil Frederiksen beskrevet Grundtvigs syv første offentliggjorte værker. 👤Frederiksen kalder disse for “Artikler og Afhandlinger” (Frederiksen 1948, s. 71). Det er ikke afhandlinger i strengt videnskabelig forstand, som initierer Grundtvigs trykte forfatterskab. De er “halvt videnskabelige, halvt digteriske” (s. 71), nogle af dem betegnes som “journalistiske Artikler”, der nærmest har karakter af “polemiske Recensioner” (s. 72). Den polemiske grundtone, der præger de tidlige arbejder, sammenholdt med de videnskabelige ambitioner, som også er at finde i disse tekster, gør dem ifølge 👤Frederiksen til en samling eksistentielle dokumenter, hvilket fremgår af hans afsluttende bemærkninger om Grundtvigs debutarbejder: “Mørksindet, tungsindig, med et vældigt Livs- og Virkelighedsbegær, men i samme Grad afvisende overfor Livet og hengivende sig til sine Forestillingers Verden, fuld af svimlende Spænding, saaledes er den unge Grundtvigs Stemning ved Begyndelsen af hans Forfatterskab” (s. 86).

I Skæbne og forsyn kalder 👤Flemming Lundgreen-Nielsen inden for fem linjer “Om Oehlenschlägers Baldur hiin Gode” for både en anmeldelse og en afhandling: “Oehlenschlägers fortolkning af Balder-skikkelsen ægger Grundtvig til i løbet af januar 1808 at affatte en udførlig anmeldelse af ‘Baldur hin Gode’ [...] Grundtvig indleder afhandlingen med en redegørelse for sin kompetence som recencent” (Lundgreen-Nielsen 1965, s. 50). 15 år senere bestemmes “Om Oehlenschlägers Baldur hiin Gode” endnu tydeligere som en afhandling, og der tilføjes en præciserende karakteristik af, hvad afhandlingen behandler; hvad der måtte være tilbage af anmeldelse (recension) er nu blot reduceret til en formel udvendighed: “Omkring årsskiftet 1807-1808 fuldender Grundtvig en mytologisk-æstetisk afhandling, efter hans vane formelt en recension” (Lundgreen-Nielsen 1980, s. 224).

👤Sune Auken berører ganske kort “Om Oehlenschlägers Baldur hiin Gode” i afhandlingen Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N.F.S. Grundtvig. Teksten kaldes en “recension”, der bygger på “poetologiske og kritiske overvejelser” (Auken 2005, s. 117).