På islandsk betyder substantivet “Hapt” i strofe 2 af Vegtamskviða ‘lænke’ eller ‘bånd’; sammensætningen “Hapt-Baandet” er altså en pleonasme, der kan oversættes med ‘bånd-båndet’. Ordet bånd (hapti) forekommer i den arnamagnæanske kommissions udgave (u.å.: 1787-1828) i første vers, anden strofe, hvor der står: “Miök var hapti / Havfugr blvndr”, som i 👤Bertel Sandvigs oversættelse er blevet til “Meget besværlig / Og tung var Søvnen”. Det fremgår dog hverken af den gengivne islandske tekst af Vegtamskviða, den latinske oversættelse eller fodnoterne siden 235 i den arnamagnæanske kommissions udgave (u.å.: 1787-1828), at “Hapt-Baandet” kan være en omskrivning af ►Baldur. I den arnamagnæanske kommissions udgave af Vegtamskviða bemærker udgiverne om dativen “Hapt”: “Hapt etiam Lakius in Völospa. Vers XXXVIII, tanquam Deus consideratus. Interpres Danus vertit: Besværlig og etc. quod vix puto ex Textu fequi (da. ►Loke kaldes også hapt i ►Vølvens Spådom, vers 38, som om han blev betragtet som en gud. Den danske oversætter gengiver det med Besværlig og osv., hvilket jeg ikke tror fremgår af teksten.” (oversat. GV). Udgiverne har draget den slutning, at det måtte være ►Baldur, der drømte de tunge drømme og blev grebet af dødsangt over dem.