↩ Det Sidste var vel, desværre! ofte Grunden, hvi vore Ædle ei omplantede flere af disse 📌Germaniens skiønne Blomster paa Fødelandets Jordbund. Hvorvidt nu denne Frygt er grundet, tør jeg ikke ligefrem bestemme; men saameget er vist, at Tonerne ere for høie og dybtgribende, til at fattes af en forkiælet og udmarvet Slægt, og at de, hvis høieste Nydelse er tankeløs Ruus eller bevidstløs Slummer, som, ved at see Svinet gnide sig mod Stolpen, erindres om den inderligste ►Sluttelse, de kiænde, hverken ville søge eller finde Nydelse hos en 👤Schiller. For dem er ►Posas høie Ideer kun et Spindelvæv, de, som Fluer, ei tør vove at nærme sig. Huskende Regelen, de fik i deres Barndom, gabe de vel, men see dog ei et Glimt af det himmelske Lys, hvis Ahnelse selv gik ►forloren hos dem. ►Rinaldo er dem langt mere værd, end ►Karl Moor; thi hins Seier og Tab kunne de broderlig dele, men ►Poesiens Kiæmpe maa de ►belee, naar han, overvældet, segner til Jorden, uden at gribe Nydelsen, der synes at ►vinke ham.