Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Schiller og Bruden fra Messina

Hvor den endelige version – på linje med 👤Steffens – peger på en halvvejs verdsliggjort forestilling om “Ahnelsen af det Evige” (s. 233) som poesiens formål, er udtogsbogen langt mere direkte i sin modstilling af idealismens frihedsbegreb med et kristent. Den højeste nydelse er ikke subjektets oplevelse af sin egen frihed, men derimod længslen efter “Guds Börns herlige Frihed”, som det hedder med henvisning til Romerbrevet 8.19.-23. I udtogsbogen afviser Grundtvig entydigt idealisternes dennesidige frihed til fordel for friheden i Gud.