Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Schiller og Bruden fra Messina

Grundtvig fortsætter konkluderende i udtogsbogens kladde: “dette er hans højeste Maal paa Jorden, og hvad der fremhjelper denne Hæven og konstituerer den, er den højeste Nydelse – Dette Liv er det som udtaler sig gennem hele Historien, dette er det som spirer i vore hellige Böger og træder konsentreret frem i 👤Pauli dybe Erklæring. Den længselsfulde Skabning, undergiven Forfængeligheds Tjeneste mod sin Villie, sukker efter Guds Börns herlige Frihed – Dette sted, der, saa tydeligt det end er, for Enhver der fik Sands for det Høje og Dybe, har maattet lade sig som den hele hellige Skrift misbruge af vanhellig Haand til at bekræfte det mest betydningslöse” ( Dag- og Udtogsbøger 1 1979, s. 388, intern varians udeladt).