Grundtvig, N. F. S. Om Asalæren

👤Resen

Grundtvig har formodentlig stiftet bekendtskab med Vølvens Spådom i Peder Hansen 👤Resens ligeledes tosprogede udgave fra 1665, Philosophia antiqvissima Norvego-Danica dicta Woluspa qvæ est Pars Eddæ 👤Sæmundi Islandice & Latine publici juris primum facta, a Petro Joh. 👤Resenio (da. Gammel norsk-dansk visdom kaldet Voluspa, som er en del af 👤Sæmunds Edda, trykt på islandsk og latin, for første gang gjort tilgængelig for offentligheden, af 👤Peder Hansen Resen [den latinske oversættelse er af 👤Stephán Ólafsson]). I et brev dateret 1. maj 1807 spørger Grundtvig nemlig Rasmus 👤Nyerup, der på det tidspunkt er universitetsbibliotekar, om han evt. kan låne den til 📌Langeland mod kaution ( Breve 1 1924, s. 1). Senere har Grundtvig i alt fald opnået kendskab til 👤Resen-udgaven. I fasc. 264.1 (juni 1807) taler han (blad 4 verso) om “👤Resens fordærvede Tekst”, ligesom han i et brev til Rasmus 👤Nyerup fra 6. januar 1808 taler om “👤Resens skødesløse Tekst” ( Breve 1 1924, s. 7). 👤Resen har været hurtig med sin udgivelse, der udkom kun tre år efter, at det mest berømte eddahåndskrift, Codex Regius fra o. 1270'erne, var kommet til Danmark.