↩ Et eddadigt eller -kvad er et oldislandsk digt, der stammer fra den tidligste nordiske middelalder eller måske endda helt tilbage fra vikingetiden. Betegnelsen ‘edda’ bruges både om ►Den ældre Edda (Den poetiske Edda) og om ►Den yngre Edda (►Snorres Edda). Den ældre Edda består af ti gudedigte og nitten heltedigte. Den yngre Edda ( 👤Snorres Edda) rummer en genfortælling på prosa med verscitater af mange af de nordiske myter og en håndbog i skjaldedigtning. Den ældst kendte nedskrift af ►Den ældre Edda står i det såkaldte Codex Regius fra 1200-tallet.