Form og komposition
✂ Grundtvig var selv klar over, at formen – hverken videnskabelig afhandling eller ren digtning – kunne være et problem. Ikke desto mindre vil værket i det følgende ofte blive benævnt ‘afhandlingen’. I et brev, der formodentlig er ledsagebrevet til Rasmus 👤Nyerup, dateret 22. maj 1807, altså præcis samme dag som ►“Om Asalæren”, skriver Grundtvig: “Dersom De kun maatte finde Noget indesluttet i Formen, vil De vist ikke stødes af dens Underlighed. Jeg har 4 Gange stræbt at forandre den men det har ikke villet lykkes, da den i al sin Underlighed er det troeste Aftryk af min nærværende Sindsstemning, en glad og livfuld Ahnelse af gamle Nords Højhed, parret med tilbagetrængt Smerte” (► Breve 1 1924, s. 4).
✂ Afhandlingen begynder med en højstemt tilegnelse til “Nordens 👤Nyrup”, dvs. til forfatteren, tidsskriftredaktøren, universitetsbibliotekschef og ekstraordinær professor i litteraturhistorie, Rasmus 👤Nyerup. 👤Nyerup betragtede sig ikke uden grund som ‘elev’ af historikeren P.F. 👤Suhm (se afsnit om 👤Suhm ). Derpå følger som en slags motto et nøje valgt uddrag af første strofe af eddadigtet ►“Odins Ravnegalder”(nemlig vers 1, 4, 6, 7 og 8). Dette uddrag oversætter Grundtvig i fodnoten til dansk og betegner det derefter som “vore Fædres korte Symbolum”, dvs. trosbekendelse (►“Om Asalæren”, s. 156). På disse få linjer, der kan opfattes som en slags disposition for forløbet af verdens gang, bygger Grundtvig det meste af afhandlingen op.
✂ Dernæst følger Grundtvigs mening om gendigtninger af de gamle eddadigte og hans syn på Adam 👤Oehlenschläger som nordisk digter. Endelig kommer en bemærkning om den ►arnamagnæanske kommissions udgave af ►Eddaen (se afsnit om denne udgave). Indimellem lyder opfordringer til læserne om at fordybe sig i de gamle digte. Endelig (s. 162 i ►“Om Asalæren”) begynder selve den kommenterede oversættelse og sammenskrivning af de eddadigte, Grundtvig behandler.
✂ I et noget senere brev til 👤Molbech (5. juli 1808) uddyber Grundtvig sin opfattelse af ►“Om Asalæren”'s form: “Grunden til min Utilfredshed er, at jeg paa engang erkender den Form, jeg har givet min Udsigt over Asalæren, for den absolut rigtige, og den mindst passende til mit Øiemed” (► Molbech-Grundtvig 1888, s. 17).
✂ Litteraturforskeren Flemming 👤Lundgreen-Nielsen har karakteriseret værket som en kombination af Adam 👤Oehlenschlägers digt ►“Guldhornene” (fra ►Digte 1803 ) og 👤Oehlenschlägers prisopgave fra 1800. (Lundgreen-Nielsen ►1980, s. 210). Universitetets prisopgave for år 1800, hvis formulering lød: “Var det gavnligt, for Nordens skiønne Litteratur, om den gamle nordiske Mythologie blev indført og almindelig antaget, istedet for den Grædske”, blev af 👤Oehlenschläger besvaret med et rungende ja. Hans besvarelse havde overskriften: “Forsøg til Besvarelse af det ved Kiøbenhavns Universitet fremsatte Priisspørgsmaal”. Og Grundtvig havde haft mulighed for at læse prisopgaven, da den – sammen med de to andre indkomne besvarelser – blev trykt i tidsskriftet ► Ny Minerva 1801. Offentliggørelsen var i øvrigt en hel føljeton i sig selv. I marts måned kom Oehlenschlägers besvarelse, der havde fået lige så fin bedømmelse som prisvinderens. I april bragtes den trediebedste besvarelse, Jens 👤Møllers. Endelig bragtes den vindende besvarelse af Ludvig Stoud 👤Platou over to numre, nemlig juni og juli 1801. Blandt sine mere teoretiske forudsætninger nævner 👤Oehlenschläger både 👤Herder og 👤Moritz; se afsnit om Moritz. For så vidt man kan tale om en rangorden i bedømmelserne, fik 👤Platou guldmedalje, 👤Oehlenschläger første accessit, men med en bemærkning om, at hans besvarelse var værdig til medaljen, mens Jens 👤Møller kun fik andet accessit (dvs. rosende omtale) (►Billeskov Jansen 1980, s. XXX).
✂ 👤Lundgreen-Nielsen betragter den sidste, visionære del af ►“Om Asalæren”, der begynder nederst s. 184, som “en officiel parallel til det private digt ►‘Synet’” (1980, s. 209), som Grundtvig sendte i et brev til 👤Molbech (► Molbech-Grundtvig 1888, s. 199-205). Visionen er tydeligt præget af to af Grundtvigs mange forlæg, Fiølsvins Mál eller ►Fjølsvidkvadet, der netop handler om en helts besværlige og farefulde rejse for at nå sin elskede, og ►Hyndlas Sang, der handler om ►Frejas søgen efter sin elskede.